Om Mormors

En café med blomstret tapet - i stedet for vægspejle

Gitte er kvinden bag Mormors i Bredgade - og ja, hun har bogstaveligt talt haft fingrene i dejen siden 2004. Tusindvis af kager senere står hun stadig og banker bolledej som en anden verdensmester.


Hun er MORMOR, mor, kone, søster, veninde, ven, værtinde, kunstelsker, samler og meget mere, et menneske der altid er igang med at skabe noget nyt. Hun elsker kunst, mennesker og gode historier - og heldigvis har hun selv samlet rigeligt af dem. Når hun ikke bager i mormors eget bageri, så løber hun. Langt. Virkelig langt.


Hun har løbet mere end 100 marathons verden over. Altså… de fleste nøjes med en halv. Hun tager lige et par ekstra - mellem kagerne.
I 2013 blev hun den første danske kvinde til at gennemføre Marathon des Sables - et af verdens hårdeste og mest ikoniske ultraløb. En uge i Sahara med sand alle de forkerte steder. Intet problem.


Så tænkte hun: “Hvad kan jeg ellers finde på?” Jo – hun løb 230 km gennem Amazonas’ Jungle med 1000 vis af kryb og insekterer. Og bagefter 230 km gennem Madagaskar. Som man jo gør.
I 2018 besteg hun Kilimanjaro med træstammer i rygsækken. Fordi… hvorfor ikke?
I 2025 kæmpede hun sig 230 km over Polarcirklen i minus 40 grader. “Shit hårdt, jeg blev sidst over målstregen" siger hun og griner. Det må man sige. Her havde hun ligeledes kager med til hele holdet.


Hun er 8 Star Finisher - den sidste stjerne hentede hun i Cape Town i maj 2026. De fleste samler på køleskabsmagneter. Hun samler på verdens største løb, bageopskrifter, medaljer, bjergtoppe, eventyr og gode oplevelser. Og sandsynligvis lidt træthed… men det taler vi ikke så højt om.


Mormor er sej

100+ marathons, Sahara og Kilimanjaro

Når mormor ikke bager, så løber hun lidt. Hun har gennemført over 100 marathons over hele verden - heriblandt alle seks World Major Marathons (New York, Berlin, London, Boston, Chicago & Tokyo).


I 2013 blev hun den første danske kvinde, der gennemførte MDS Marathon Des Sables - 250 km gennem Sahara, verdens hårdeste løb. Hun har løbet 230 km gennem Amazonas-junglen og lige så langt gennem Madagascar. I 2018 besteg hun Kilimanjaro med træstammer i rygsækken, og to måneder efter løb hun MDS for tredje gang.

Stemningen

Som at træde ind i

Mormors stue

Blomstret tapet, antikke møbler, gamle kopper og kuriositeter på hylderne. Intet er tilfældigt — hver detalje er nøje udvalgt for at skabe den helt rigtige stemning.

Duften af nybagte scones møder dig i døren. Kaffen brygges langsomt, og tiden føles lidt blødere her end ude på gaden. Det er præcis sådan, det skal være.

Vi glæder os til at se dig

Uanset om du kommer for kaffen, kagen eller bare for at slå dig ned et øjeblik, så er du velkommen hos Mormors.

Find osRing nu